Reading progress indicator
December 3, 2016

Mikkeller lancerer løbe-app

Hvor mange øl har du til gode, når du har løbet ti kilometer, og hvor mange kilometer skal du løbe, efter en våd weekend i byen? Mikkeller Running Clubs nye løbe-app holder balance i regnskabet mellem motion og livsnyderi.

<!--more-->


None


Kernemedlemmerne i Mikkeller Running Club (MRC) er virkelig glade for at løbe og virkelig glade for øl. Så enkelt er det. Men hvordan holder man en sund balance mellem de to ting? Det viser Mikkeller Running Clubs nye app dig. Ved hjælp af en let simpel kalkyle udregner den både din kalorieforbrænding- og dit kolorieindtag og fortæller dig, om du med god samvittighed kan hænge ud på Mikkeller Bar hele aftenen, eller om det er tid til at tage nogle ture rundt om Søerne.

’Det er en overordnet rettesnor for at få den rette balance mellem øl og løb, og da hele MRCs værdigrundlag beror på denne ideologi, er vi selvfølgelig ret begejstrede for, at vi nu har en app, til at illustrere det hele på så elegant vis,’ fortæller Søren Runge, leder af MRC.

Udover at holde orden i løbe- og ølregnskabet indeholder appen selvfølgelig også de obligatoriske løbe-app features, som eksempelvis Endomondo har.

“Du kan holde styr på dit løb ved almindelig tracking, lige som du kan holde kontakten med alle dine løbefæller fra klubben via det sociale netværk. Og så indeholder appen naturligvis også al den relevante information om alle de forskellige løbe-chapters og Mikkeller barer rundt omkring i verden.”

MRC App bliver udgivet til IOS 3. december. Android version bliver tilgængelig kort efter.  Appen er gratis og bliver lanceret ved MRCs faste månedlige fællestræning, der finder sted lørdag den 3. december på WarPigs i Kødbyen. Her tager alle kaptajnerne fra de forskellige MRC-løbehold appen i brug for første gang.

Se videoen om MRC App HER

Mere info om MRC:

http://mikkellerrunningclub.dk

https://www.facebook.com/mikkellerrunningclub

Save