Reading progress indicator
July 12, 2017

Mikkeller åbner stor brygpub på the Mets’ stadion i New York!


None


Kun et år efter åbningen af Mikkellers første bryggeri åbner de danske ølpionerer nu en 900 kvadratmeter stor brygpub på Citi Field, the Mets’ stadion i New York.

En bar med 60 ølhaner, fadlagring, restaurant, flaskebutik, salg af merchandise og en produktion af nye, friskbryggede dåseøl til kunderne hver uge. Mikkellers godt 900 kvadratmeter store brygpub bliver intet mindre end et sandt mekka for de tusindevis af øl- og sportsentusiaster, der lægger vejen forbi the New York Mets’ hjemmebane, Citi Field, hver uge.

“New York er sig selv en drøm, så da muligheden for at åbne i fantastiske lokaler i et stadion ejet af et af de mest traditionsbundne baseballhold i verden opstod, var det svært ikke at være top-begejstret. Det er en stor ære at være under samme tag som et af de mest ikoniske brands i amerikansk sportshistorie, og vi glæder os sindssygt meget til at komme i gang,” siger Mikkellers grundlægger og CEO Mikkel Borg Bjergsø.

Jim Raras Jr., tidligere CFO hos det amerikanske mikrobryggeri Hill Farmsted, bliver daglig leder af Mikkeller Brewing NYC. Han har tidligere arbejdet sammen med Mikkel Borg Bjergsø og Mikkeller og tvivlede ikke et øjeblik, da tilbuddet om jobbet på Citi Field opstod.

“Denne mulighed overstiger alt, hvad jeg havde forestillet mig, da jeg besluttede at flytte fra Vermont med min familie. Jeg er virkelig beæret over at blive en del af dette all-star team og over at kunne
være med til at redefinere, hvad en øloplevelse af højeste kvalitet kan være,” fortæller Raras.

Mikkeller NYC skal hele året rundt fungere som et innovativt videnscenter for øl og brygning og lægge hus til en perlerække af samarbejder. Øllet bliver parret med mad fra brygpubbens eget køkken og produkter fra Fuku og Pat LaFrieda Meat Purveyors. Derudover bliver der løbende igennem året afholdt særlige event-middage i samarbejde med nogle af New Yorks mest spændende kulinariske profiler.



None


Mikkeller Brewing NYC åbner i løbet af efteråret. Den præcise åbningsdato er endnu ikke fastsat.

Modtag de sidste updateringer direkte fra bryggeriet her http://www.mikkellernyc.com/

Følg opbygningen af brygpubben på Mikkeller NYC’s Facebook, Instagram og Twitter:

Facebook: https://www.facebook.com/mikkellerNYC/
Instagram: https://www.instagram.com/mikkeller.nyc/
Twitter: https://twitter.com/mikkellernyc/

For mere info:

Dansk kontakt: pernille@mikkeller.dk

Amerikansk kontakt: pr@mikkellernyc.com