Souschef søges til Restaurant Øl & Brød
Vi søger en ambitiøs Souschef til Restaurant Øl & Brød
- Er du stærk i det danske køkken og elsker smørrebrød, snaps og god øl? Så er vi stedet for dig.
Vi søger en kok som har erfaring inden for det danske køkken, eller har ambitioner om, at udvikle sig inden for det. Den perfekte kandidat har et stort drive og kan holde mange bolde i luften på samme tid. Vi er et ungt team og vi har brug for en, som kan tage ansvar og gå forrest.
Da vi samtidig er et meget lille team, er det vigtigt at vores kandidat kan samarbejde med andre og løfte i flok. Hos os er det teamwork der er drivkraften.
Du vil i samarbejde med General Manager stå for den kreative udvikling af menuen inden for de forudsatte rammer. Foruden menu-udvikling vil der også være administrative opgaver forbundet med opgaven, herunder varebestilling, egenkontrol, vagtplanering samt optælling af varelager.
Vi kan tilbyde en arbejdsplads med højt humør og med plads til at udvikle sig. Restaurant Øl & Brød er en del af Mikkeller og det vil sige, at vi har et højt ambitionsniveau og i dette tilfælde er ambitionen, at være den bedste smørrebrøds restaurant i Danmark.
Hvis det lyder som noget for dig, så send en ansøgning samt CV til Patrick@mikkeller.dk
Stillingen er med tiltrædelse hurtigst muligt.